“Det gælder om at holde hovedet koldt og hjertet varmt.”
- Forside
- Om Bellagroup
- Mennesker
- Eleonora Bernsted
“Der er et behov for at blive set som menneske og ikke bare som funktion.”
Eleonora siger det uden store armbevægelser. Hun arbejder som kontorelev i security-afdelingen i Bella, midt i et operations- og eventunivers, hvor tempoet er højt, og hvor meget handler om at få tingene til at fungere her og nu. For hende er udsagnet ikke et ideal, men en erfaring. Noget, hun har set igen og igen i praksis.
Hun har været i Bella i mange år og i flere roller – først på gulvet, i dag i en administrativ funktion – og hun kender hverdagen fra begge sider. Hun ved, hvordan det føles, når information mangler, når planer ændrer sig, og når presset opstår uden varsel.
“Man lærer ikke noget af bare at gøre ingenting,” siger hun og konstaterer, at man i den virkelighed ofte er nødt til at handle, før alle svar er på plads. Hvis noget er uklart, går hun videre. Spørger. Opsøger.
“Nogle gange handler succes bare om de små ting: at spørge den rigtige, gå direkte til kilden og ikke bare sidde og vente,” forklarer hun.
Den måde at arbejde på forudsætter tryghed.
“Tryghed gør, at man tør tage beslutninger, også selvom man ikke har alle svar,” siger hun. Nogle ville måske frygte at begå fejl, men for Eleonora er fejl ikke et tegn på, at noget er gået galt, men en del af det at lære: “Jeg er her for at lære, så jeg bliver nødt til også at prøve mig frem og lave fejl.”
Hun beskriver en hverdag, hvor ansvar og læring hænger tæt sammen, og hvor det at tage initiativ er vigtigere end at vente på det perfekte overblik.
”Jeg håber, jeg møder mine kollegaer, som jeg også selv gerne vil mødes.”
Eleonora har forladt Bella og er vendt tilbage flere gange.
“Jeg er altid vendt tilbage,” siger hun og uddyber: “Der er noget ved pulsen og energien, som jeg virkelig holder af.”
Hun trives i bevægelsen og i et arbejdsliv, hvor ingen dage er ens, og hvor man hele tiden må justere og tilpasse sig. Men når hun taler om sin hverdag, vender hun igen og igen tilbage til menneskerne.
“Det betyder noget at blive mødt dér, hvor man er – også på arbejde,” siger hun og tilføjer: ”Jeg håber, jeg møder mine kollegaer, som jeg også selv gerne vil mødes.”
“Jeg elsker karakterer. Og dem er der mange af her.”
Hun beskriver sig selv som nysgerrig og opmærksom på dem omkring sig. Som en, der spørger ind og lægger mærke til stemninger. Og hun taler om forskellighed med en tydelig glæde.
“Jeg elsker karakterer,” siger hun og smiler varmt: “Og dem er der mange af her.”
For hende er det ikke noget, der skaber uro, men noget, der giver liv. Hun oplever, at der er plads til forskellige personligheder og perspektiver, og at det styrker samarbejdet, når man bruger hinandens forskelligheder i stedet for at forsøge at udligne dem.
“Der behøves ikke de store fejringer for at give anerkendelse. Et ‘godt gået’ i hverdagen kan gøre en stor forskel.”
I en hverdag præget af drift og deadlines er hun ikke optaget af store markeringer. Hun peger i stedet på de små handlinger.
“Der behøves ikke de store fejringer for at give anerkendelse,” siger hun: “Et ‘godt gået’ i hverdagen kan gøre en stor forskel.”
For hende handler det om at skabe gode øjeblikke for dem omkring sig – også internt – og om at stoppe op og anerkende det, der faktisk lykkes. Derfor er Eleonora også meget bevidst om, hvor hun lægger sit fokus.
“Hvis man bliver ved med at lede efter hullerne i osten, så finder man dem,” siger hun og holder en kort pause: “Men hvis man leder efter det, der virker, så finder man også det.”
Det er ikke et fravalg af problemerne, men et bevidst valg om, hvordan man går til dem.
“Hvis man bliver ved med at lede efter hullerne i osten, så finder man dem. Men hvis man leder efter det, der virker, så finder man også det.”
Eleonora arbejder i et univers, hvor tempoet kan være højt og hvor mennesker nemt kan komme til at fremstå som funktioner frem for individer. Netop derfor insisterer hun på det modsatte. På relationen. På opmærksomheden. På omsorgen i hverdagen.
“Hvis man kan holde hovedet koldt og hjertet varmt,” siger hun: “så skal det nok gå.”
