"Mine forældre ønskede, at jeg skulle være læge eller advokat."
- Forside
- Om Bellagroup
- Mennesker
- Jerome Shachika Maha Bamunuge
Man kan mærke, når et menneske er landet på den helt rette hylde. Sådan er det med Jerome. Jerome bevæger sig naturligt mellem buffet, køkken og gæster. Der er tempo på. Forventningerne er høje. Men med Jerome følger i stedet ro, sjov og god stemning.
Jerome arbejder som souschef på AC Hotel Bella Sky Copenhagen med ansvar for både morgenmad og konferencekøkken. For ham er det ikke bare drift. Det er relationer. Stemning. Energi.
“Når teamet har det godt, kan gæsterne mærke det,” siger han. Og han har ret.
Han er født og opvokset i Frankrig, men med rødder i Sri Lanka. I hjemmet mødtes to kulturer – to måder at se verden på.
“Mine forældre ønskede, at jeg skulle være læge eller advokat,” fortæller han. Det var den sikre vej. Den ambitiøse vej. Den respekterede vej. Men Jerome valgte anderledes.
Han opdagede tidligt, at han ikke bare elskede mad, men mennesker. Service. Samtalen med gæsten.
“Jeg vil ikke kun stå bag i køkkenet,” siger han og fortsætter: “Jeg vil også møde dem, vi laver maden til.” I Bellagroup fandt han netop den kombination: faglighed og nærvær.
“Når teamet har det godt, kan gæsterne mærke det.”
Det tog tid at nedbryde de kulturelle forventninger fra sine forældre. Men langsomt ændrede billedet sig. De så hans udvikling. Hans ansvar. Hans stolthed. Og hans engagement.
“Nu ved de,” siger han: “at man kan være ambitiøs og engageret i køkkenet. Hvis man elsker det, man laver.”
Den overbevisning har han taget med sig ind i sit lederskab. Når Jerome ansætter, kigger han ikke først på CV’et. Han kigger på mennesket.
“Jeg vil hellere have en, der vil fællesskabet, end en, der har arbejdet på de fineste restauranter,” siger han. Evner kan læres. Attitude kan ikke. Derfor bygger han sit team på energi, nysgerrighed og lysten til at gøre hinanden bedre.
“Mine forældre ønskede, at jeg skulle være læge eller advokat. Nu ved de, at man kan være ambitiøs og engageret i køkkenet. Hvis man elsker det, man laver.”
Jerome er tydelig i sit ansvar, men blød i sin tilgang. Han oversætter krav oppefra til noget, teamet kan handle på – uden at knække stemningen.
“Jeg kan ikke bare give ordrer,” siger han: “Jeg skal få folk med.” Og han gør det med humor. Med nærvær. Med tillid.
“Jeg vil hellere have en, der vil fællesskabet, end en, der har arbejdet på de fineste restauranter.”
Hotellets morgenmadsbuffet er hans stolthed – til en grad, hvor Jerome omtaler den sit barn. Og den er et klokkeklart produkt af lige del ansvar, frihed og kreativitet. For gennem årene har Jerome præget den med alt det, der er ham; fuld af detaljer, variation og personlighed. Der er både plads til leg, udvikling og små ændringer, der gør, at det ikke føles ens hver dag – hverken for gæsten eller hans team.
“Hvis vi har mange indiske gæster, laver jeg f.eks. poha. Hvis vi har mange kinesere, sætter jeg congee på menuen. Og sådan kunne jeg blive ved,” fortæller han. En lille gestus med stor betydning.
“Jeg vil ikke kun stå bag i køkkenet. Jeg vil også møde dem, vi laver maden til.”
Når gæster skriver hans navn i feedback – eller kommer tilbage og hilser – bliver han oprigtigt glad. Ikke for anerkendelsens skyld, men fordi det bekræfter, at relationen virker og at han er endt lige der, hvor han ønskede at være. Og den tro – på mennesker, på fællesskab og på glæden ved faget – er svær ikke at blive smittet af.
