Bella Center Copenhagen danner årligt rammen om en lang række messer, udstillinger og andre arrangementer. Porteføljen af arrangementer er en blanding af Bella Center Copenhagens egne og eksterne messer.
På Bella Center Copenhagens hjemmeside findes en oversigt over hvilke events, der er planlagt.
Den årlige litteratur- og bogfestival er et af de mest populære events i Bella Center og tiltrækker hver gang mange tusinde glade og engagerede gæster.
Copenhagen International Fashion Fair (CIFF) er Nordeuropas førende og mest innovative modeplatform. Her præsenterer de førende brands deres bud på trends og tendenser på kuraterede områder.
Loppemarked i Bella er Københavns største indendørs loppemarked. På antik- og genbrugsmarkedet er der både privatpersoner og professionelle bag staderne.
Copenhagen Gaming Week er Danmarks nye, episke og internationale festival for alt, der handler om gaming og esport.